Jeg arbejder systematisk og med respekt for designprocesser, budgetter og deadlines. Farver afstemmes ved hjælp af professionelle farvereferencer – som NCS, Pantone, RAL eller andre, afhængigt af projektets behov. Det gør det muligt at tilpasse værkerne præcist til de materialer og overflader, der indgår i indretningen – uanset om det gælder træ, tekstiler, maling eller metal. På den måde bliver motiver, farver og opsætning en naturlig del af helheden.
En gennemtænkt og samarbejdsvenlig proces
Jeg arbejder ud fra en tydelig proces med plads til samarbejde og tilpasning.
Samarbejdsproces
0. Aftale om samarbejdsform og økonomi
Inden processen går i gang, afstemmer vi rammerne for samarbejdet – herunder hvor tæt I som samarbejdspartner ønsker at være involveret. Det kan f.eks. være i form af flere møder, godkendelsesrunder eller løbende opdateringer.
Vi aftaler samtidig, hvordan økonomien håndteres: om fakturering sker direkte til jer som samarbejdspartner eller til kunden. Dette kan også have betydning for den afsluttende faktura, som tilpasses i overensstemmelse med aftalen.
1. Inspirationsmøde
Vi starter med et inspirationsmøde, hvor vi sammen taler om jeres virksomhed, vision og specifikke ønsker for værket. Vi drøfter, hvad kunstværket skal udtrykke, hvordan det bedst formidler jeres værdier og den ønskede effekt.
Her fastlægges budgettet, og hvis vi når til en aftale, faktureres 25% af det aftalte budget som forudbetaling – medmindre andet er aftalt i samarbejdsformen.
2. Jeres inputs
Efter mødet indsamler og modtager jeg alt relevant materiale fra jer. Dette kan være billeder, logoer, farvepaletter eller andre elementer, der skal inkluderes i værket. Hvis nødvendigt, arrangerer vi et ekstra virksomhedsbesøg for at få den bedst mulige forståelse af rummet og jeres ønsker.
3. Den kreative proces
Med jeres inputs går jeg i gang med den kreative proces. Første fokus er et samlet overblik over jeres virksomhed, skole eller institution.
Herefter arbejder jeg med research, skitser og visualiseringer for at skabe sammenhæng med vores fælles dialog og det gennemgåede kreative koncept. Jeg undersøger, hvordan værket bedst tilpasses jeres rum og visuelle identitet.
4. Præsentation
Når jeg har udarbejdet skitser og visualiseringer, præsenterer jeg dem for jer. Dette møde foregår ofte på stedet, så vi kan drøfte, hvordan værket vil passe ind i rummet og eventuelt justere designet. Hvis der er behov for ændringer, tilpasses skitserne, og vi kan tage et opfølgende møde eller kommunikere ændringerne online, på mail eller telefon – alt efter hvad der passer projektet bedst.
5. Udførelse
Når designet er godkendt, indkøbes materialer, og jeg påbegynder selve udførelsen af værket. Jeg arbejder ud fra aftalt tidsplan og budget, og skulle der opstå uforudsete forhold, sørger jeg for at holde jer løbende opdateret gennem hele processen.
6. Evaluering og aflevering
Når værket er færdigt, overdrages det til jer. Vi foretager en fælles evaluering for at sikre, at alt er, som det skal være, og at det lever op til jeres forventninger. Herefter sendes en afsluttende faktura – enten til jer som samarbejdspartner eller til kunden, alt efter hvad vi har aftalt i projektets opstart.
Tidsplan og økonomi
Alle projekter vurderes individuelt ud fra opgavens kompleksitet, størrelse og adgangsforhold. Jeg udarbejder altid et konkret tilbud og en realistisk tidsplan. Ved større opgaver arbejder jeg ofte sideløbende med andre projekter, hvilket sikrer fleksibilitet i tilfælde af forsinkelser i bygge- eller indretningsprocessen.