Kunst til kontoret

Et rum, med jeres virksomheds identitet

“I stedet for at træde ind i en steril, lys og anonym kontor indgang – forestil dig, at det første, der møder dig, når du åbner døren, er afdæmpede, behagelige farver, som du straks forbinder med netop jeres virksomhed og det udtryk, I står for.

Når du bevæger dig gennem lokalerne, får du følelsen af at være en del af et miljø og en kultur, hvor virksomhedens kerneværdier og identitet er tydeligt afspejlet – ikke mindst på de lange vægge, som ellers kunne fremstå tomme og anonyme.

Det er netop denne følelse, jeg stræber efter at skabe med min kunst.

 "Et sammenhængende, unikt rum, man har lyst til at være i – og vende tilbage til.”
– Nikolaj Børding Therkildsen

Kunst til kontoret

hvor kerneværdierne er tydeligt afspejlet

Det handler om at skabe et miljø, der understøtter virksomhedens DNA, således at der opstår en stemning, hvor det bliver lettere at tænke klart, samarbejde bedre og føle sig som en del af noget, der betyder noget.

Et rum der inspirerer

Farver, former og motiver kan sætte tonen for en arbejdsdag. De kan give rummet energi, skabe ro, styrke fokus eller vække nysgerrighed – alt efter, hvad der passer til netop jeres virksomhed og jeres kultur.

Det visuelle miljø er ikke bare noget, vi bemærker, når vi ankommer. Det er noget, der påvirker os hele dagen. Derfor giver det mening at gøre omgivelserne til en aktiv medspiller i hverdagen. Et rum, der inspirerer, skaber ejerskab og styrker fællesskabet – både for dem, der arbejder her, og for dem, der kommer på besøg.

Et velovervejet kunstværk kan være med til at samle rummet, styrke den visuelle identitet og bidrage til den fortælling, virksomheden ønsker at dele med omverdenen. Det er forskellen på et kontor, man blot opholder sig i – og et sted, man føler sig hjemme i, stolt af og gerne vil være en del af.

Lad os tage en uforpligtende snak?

Uanset om du har fået en flygtig idé, eller om du har gået med en gennemtænkt plan omkring et kunstværk, indretning af kontor, butik, hall, kantine, gavl, facade eller noget helt andet, så er du velkommen til at kontakte mig til en uforpligtende samtale. Så kan vi tage en snak, og jeg kan vise, hvordan jeg kan hjælpe dig i mål.

Udfyld kontaktformularen, og jeg bestræber mig på at besvare alle indenfor 48 timer.
Alternativt kan jeg kontaktes på telefon +45 21 28 39 28




DoArt.dk
Nikolaj Therkildsen
Hjulmagervej 3D
4300 Holbæk
+45 21 28 39 28
mail@doart.dk