Stemningsskabende vægkunst

Kunst, hvor de bedste oplevelser skabes

Når vi går ud, leder vi efter mere end mad, drikke og musik. Vi leder efter en stemning. En oplevelse, man kan mærke – og huske.

Omgivelserne er en vigtig del af den oplevelse. Ligesom musik, lys og menukort er med til at skabe stedets identitet, kan et vægmaleri eller en kunstnerisk udsmykning forvandle rummet og gøre det til noget særligt. Det er med til at definere atmosfæren – det første indtryk, man får, og den følelse, man tager med sig videre.

Kunst der skaber stemning

hvor folk har lyst til at være

Kunst i restauranter, caféer, barer og natklubber handler om mere end æstetik. Det handler om at skabe rum, hvor folk har lyst til at være. Hvor stemningen understøtter det, stedet vil – om det er nærvær og ro, energi og puls eller noget midt imellem.

Kunst kan:

  • Understrege stemningen – hyggelig, festlig, legende eller rå
  • Skabe oplevelser, man husker, og som lever videre i billeder og samtaler
  • Gøre rummet personligt og skabe en visuel identitet, der skiller jer ud
  • Skabe et samlingspunkt – noget man mødes om, og som bliver en del af stedets fortælling

Fra morgenkaffe til nattefest

Uanset om det er en café, restaurant, bar eller natklub, handler det om at skabe rum, hvor gæsterne føler sig tilpas – og hvor de har lyst til at blive.

  • På caféer og restauranter skaber kunsten ro, nærvær og en særlig varme i dagslys og aftensstemning.
  • På natklubber og barer må værkerne gerne have kant, humor eller overraskelser – noget, der kan ses, mærkes og opleves, selv når lyset er dæmpet og musikken høj.

Hvordan foregår det?

Det starter med et inspirationsmøde, hvor vi taler om:

  • Den stemning og oplevelse, I ønsker at skabe
  • Hvilket udtryk, fortælling og energi, der passer til stedet
  • De praktiske rammer som rum, vægge, adgang – og budget

Herefter udvikler jeg et eller flere idéforslag, som vi sammen finpudser, indtil det rammer præcis det udtryk og den stemning, I ønsker.

Lad os tage en uforpligtende snak?

Uanset om du har fået en flygtig idé, eller om du har gået med en gennemtænkt plan omkring et kunstværk, indretning af kontor, butik, hall, kantine, gavl, facade eller noget helt andet, så er du velkommen til at kontakte mig til en uforpligtende samtale. Så kan vi tage en snak, og jeg kan vise, hvordan jeg kan hjælpe dig i mål.

Udfyld kontaktformularen, og jeg bestræber mig på at besvare alle indenfor 48 timer.
Alternativt kan jeg kontaktes på telefon +45 21 28 39 28




DoArt.dk
Nikolaj Therkildsen
Hjulmagervej 3D
4300 Holbæk
+45 21 28 39 28
mail@doart.dk